18 oktober 2015

Mr. Penumbra's 24-Hour Bookstore



Titel: Mr. Penumbra's 24-Hour Bookstore | Forfatter: Robin Sloan | Forlag: Picador | Udgivelsesår: 2013 | Sidetal: 288

På grund af finanskrisen bliver Clay Jannon nødt til at forlade sin profession som web-designer og må  stille sig tilfreds med et job i Mr. Penumbras boghandel. Det går dog hurtigt op for Clay at boghandlen er langt mere end hvad den udgiver sig for. De få kunder der kommer forbi køber sjældent noget, men bruger derimod deres tid på de store bøger bagerst i butikken. Dette vækker nysgerrigheden hos Clay og han begynder, med hjælp fra flere talentfulde venner, at undersøge sagen nærmere og opdager at boghandlens hemmelighed strækker sig vidt forbi dens fire vægge.

Boghandleren der danner omdrejningspunktet i bogen virker som en af de her lidt mere særlige boghandlere som alle bognørder vil elske at gå på opdagelse i. Og det bedste af det hele er ansættelsesmetoden. Hvordan bliver man hyret? Jo, man skal bare fortælle hvad sin yndlingsbog er! Det er hvad bogens hovedperson gør. Hovedpersonen er endda også til at holde ud - I ved at det ikke er særlig tit jeg bliver helt vild med en hovedperson, men denne gang var næsten kærlighed ved første blik. For selvom han virker som en lidt kold person så er han faktisk en ret sympatisk mand.

Jeg tror ikke jeg var nået mere end 20 sider ind i bogen før mit første smil over bogkærligheden - der er en gennemgående stemning hele bogen igennem - dukkede op. Min tanke? "Wauw, det her bliver en god bog!" Og Sloan holdt det løfte helt til sidste punktum. Kærligheden i bogen minder mig om Bogtyven men det bliver parret med en accept af det teknologiske indtog i den før papirdominerende litterære verden og det synes jeg er ret fedt at opleve.

Sloan har skrevet noget utrolig specielt og noget jeg på ingen måde har læst før. Han formår at blande magien og mystikken fra boghandleren med moderne teknologi, hvilket i sig selv er imponerende. Sloan går dog skridtet videre og får på en eller anden måde computere og google til at dele den fantastiske og magiske fornemmelse der traditionelt set kun tildeles bøgerne. Jeg troede ikke dette var muligt, men Sloan får computere til at virke lige så magiske, fantastiske og tiltrækkende som bøger altid har virket på mig. Det er lidt af en præstation. Wauw.

✬ ✬ ✬ ✬ 

4 kommentarer:

  1. Den er så god! Jeg læste den for et år siden til readathon, og jeg elskede den. Kærligheden til bøger er altid fantastisk at læse om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå! Som du allerede har set, så er jeg VILD med den!!! :D

      Slet
  2. Den lyder virkelig god :) har godt overvejet om den skulle læses, nu blev nysgerrigheden i hvert fald atter vakt :)

    SvarSlet